Føler du ikke, at du kan finde den helt rigtige plakat til at hænge på din væg, og har du lidt af et kreativt gen? Så kan du faktisk nemt kaste dig ud i at lave din egen plakat. Specielt hvis du gerne vil have et fedt citat eller lignende stående på den. Der findes nemlig i dag mange webshops, der giver dig mulighed for, at du kan designe din egen plakat, så trykker de den for dig – og du behøver ikke at bestille 100 plakater for at få lov til det. Det er muligt, selv hvis du bare vil have en plakat. En af de webshops, der tillader det, er sohu-shop.dk, hvor de også har et stort udvalg af færdige plakater

Find et godt budskab

Når du gerne vil lave din egen plakat, er det først og fremmest vigtigt, at du finder et godt budskab til den. Det kan være, at du finder frem til nogle af dine yndlingscitater. Det kan være noget, som kendte mennesker har sagt, noget, der er blevet sagt i film eller sunget i en sang. Det kan også bare være noget, som din mor eller din yndlingslærer i gymnasiet plejede at sige. Det er din plakat, så du bestemmer jo suverænt, hvad der skal være på den. 

Leg med farver og udtryk

Når du har fundet frem til det rigtige citat, kan du gå i gang med at designe plakaten. Det kan du som regel gøre på webshoppens hjemmeside. Der har du både mulighed for at lege med farver, skrifttype og -størrelse og på den måde skabe dig dit helt eget udtryk. Det er en god ide, at du sætter noget tid af til det, så du virkelig kan skabe dit helt eget og helt unikke udtryk til den plakat, der skal hænge på væggen hjemme hos dig.